Overvejer du at renovere din bolig? Få styr på finansieringen

Renovering af boligen kan hurtigt tage om sig både økonomisk og tidsmæssigt. Men i de fleste tilfælde er det dog givet godt ud. Ud over glæden ved eksempelvis at få nyt køkken, bad eller måske altan, så medfører det i mange tilfælde også værdistigning af boligen. 

Inden du kaster dig ud i et renoveringsprojekt, er der flere ting, som du skal have styr. En af de ting som du skal have styr på er finansiering. Med mindre du har pengene stående på kontoen, skal du ud og finde finansiering.

Forskellige finansieringsformer

Der findes forskellige måder, du kan finansiere dit renoveringsprojekt på. Vi kommer til at gennemgå de to vigtigste i følgende afsnit, hvor vi giver dig fordelene ved at finansiere din boligrenovering gennem:

  • Udnyttelse af din boligs friværdi
  • Finansiering gennem et privatlån hos en bank

De fleste boligrenoveringer kan du med fordel finansiere ved at bruge en af ovenstående metoder. Her er det vigtigt, at du først og fremmest har styr på, hvad det er for en renovering, som du vil foretage.

Du har forhåbentlig styr på, om det skal være et nyt bad, køkken eller tag, som du gerne vil renovere, men det er vigtigt, at du også er bevidst om, hvor omfattende et projekt du vil i gang med.

Det er derfor en rigtig god ide, at du starter med at lægge et budget for dit projekt. Du skal naturligvis have et overblik over prisen på både materialer og mandetimer, men det er også en rigtig god ide, at du har sat en bunke penge til side til uforudsete udgifter.

Om man bygger et fuglehus eller en metroring i hovedstaden, vil der altid være ekstra udgifter forbundet. Derfor bør du ifølge fageksperter sætte 20% ekstra af, som kan fungere som en buffer, hvis projektet skulle trække ud eller vise sig mere udfordrende.

Nu hvor du har fået overblik over udgifterne, er det tid til at vi kigger på finansieringen.

Brug din friværdi fornuftigt

Som boligejer har du sikkert allerede betalt noget af på dit realkreditlån. Det kan også være, at din bolig er steget i værdi. I begge tilfælde har du noget friværdi, som du kan låne en vis procentdel af til at renovere boligen.

Din friværdi er det beløb, som du enten har afdraget på dit boliglån og/eller som din bolig er steget i værdi, siden du købte den. Mange banker har mulighed for at låne dig op til 80% af din boligs friværdi, og den egner sig dermed til at renovere boligen for, da en renovering tilføjer værdi til dit hus eller lejlighed. Det lave renteniveau på realkreditlån gør det samtidig også ekstra attraktiv at låne i boligens friværdi.

‘Plejer der ikke at komme et men omkring nu’, tænker du. Og jo, der er selvfølgelig noget, som du skal være opmærksom på.

Det kan nemlig hurtigt blive en dyr affære at omlægge dit realkreditlån, hvis det drejer sig om en ‘mindre’ renovering. Selvom der er mange fordele ved at låne i din friværdi, kan der sagtens være billigere alternativer.

Mulighederne i privatlån

Et af de bedste alternativer til realkreditlånet er et privatlån. Kært barn har som bekendt mange navne, og privatlån er en betegnelse, der også dækker over forbrugslån, usikrede lån og banklån.

I modsætning til lån i din boligs friværdi, er et privatlån en mulighed for at låne penge, men hvor banken ikke kræver nogen sikkerhed i din bolig.

Der er heller ikke noget specifikt krav til, hvor stor en procentdel af din friværdi, du kan låne. Du behøver derfor ikke vente med at renovere, til du har oparbejdet friværdi i din bolig.

Sammenlign priser på dit drømmeprojekt

Uanset om du gerne vil låne i din friværdi eller leder efter det rigtige privatlån, er det vigtigt, at du sammenligner flere tilbud, inden du vælger. Præcis på samme måde, som du også indhenter tilbud fra flere håndværker.

Du sparer mange penge, ved at vælge det billigste lån. Det giver måske sig selv, men der er stadig mange, der kun vil låne penge hos deres egen bank. Det betyder, at du potentielt går glip af en god besparelse, som ellers kunne være blevet omsat til værdi i din bolig.