Sådan bliver du ekspert i vinduespudsning

Hvem kender ikke til problemet med beskidte vinduer? Og hvad med den den dårlige samvittighed, der hele tiden er der, når vinduerne er blevet overladt til sig selv lidt for længe? Det passer altid med, at når der så er lidt tid i kalenderen til at få pudset vinduer, så står regner ned i tykke stråler udenfor. Og hvem gider pudse vinduer i regnvejr? Det skulle da lige være en erfaren vinduespudser, som Markus som kører for firmaet HomeBob. Her får du hans bedste tips til at pudse vinduer, så du kan blive ekspert på området.

Hvilket udstyr skal du have for at pudse vinduer?

Hvis du vil have pudset vinduerne ordentligt, skal du mestre teknikken. Derudover har du brug for lidt forskelligt udstyr af ordentlig kvalitet – og ikke mindst en god sæbeblanding, så du kan få bugt med snavset på ruderne.

Det vigtigste udstyr er en god indsæberbørste med microfiberovertræk, så du kan få sæbet vinderne godt ind og skrubbe snavset af. Derefter skal du benytte en god skraber lavet med naturgummi, så den kan hæfte godt fast på rudens overflade. Og du har selvfølgelig også brug for en spand til sæbeblandingen samt en god klud til at tørre efter med. Husk altid at benytte klude, som har været vasket før, så de ikke efterlader fnug på ruden, når du har tørret af.

Sæbeblandingen du anbefales at benytte, får du ved at blande 5 liter lunkent vand, 1 teskefuld opvaskemiddel og 1 deciliter husholdningseddike.

Markus gør også opmærksom på, at der også findes ”vinduespudserrobotter”, som kan sættes fast på ruden og gøre det sure arbejde for dig. Det er måske en mulighed for dig, hvis du har relativt få og store vinduer, men er dog i langt de fleste tilfælde alligevel ikke den store hjælp, da du er nødt til selv at flytte den fra vindue til vindue hele vejen rundt om huset.

Hvordan pudser man vinduer?

Når du skal pudse vinduer starter du med at sæbe ruderne ind i sæbeblandingen med indsæberen. Så skal du skrabe efter oppefra og ned i en glidende bevægelse fra side til side i overlappende baner på tværs af ruderne. Når det er gjort, skal du huske at tørre efter med kluden, så du slipper for sæberester langs kanterne.

Bor du i en typisk et-plansvilla vil du oftest kunne klare vinduerne udefra ved at stå på jorden eller vha. en lille trappestige. Har du 1. sal eller vinduer, der er sværere at nå anbefaler Markus at bruge stige, en forlængerstang – eller at tage vinduerne ”indefra”, hvis det er muligt at vende eller nå dem på denne måde. Generelt må det frarådes – uanset om du er privatperson eller professionel vinduerpudser – at klatre op på udhæng, tag på udestue eller tilsvarende – så vigtigt er det vist heller ikke med rene vinduer! Der skal altid være styr på sikkerheden.

Hvornår kan man pudse vinduer?

Du kan faktisk pudse dine vinduer året rundt – og i alt slags vejr, hvis du har mod på det. Det kræver bare det rigtige tøj, og så er du muligvis nødt til at krydre sæbeblandingen lidt afhængig af vejret. Skal du f.eks. pudse dine vinduer i frostvejr er det meget vigtigt at blande lidt husholdningssprit i blandingen, så vandet på ruden ikke fryser til is før du er færdig med at pudse den.

I de fleste huse bør man sørge for vinduespudsning hver 2. eller 3. måned, da vinduerne på den tid typisk, når at blive godt beskidte afhængig af, hvad de bliver udsat for af vind og vejr. Har du børn eller husdyr, medvirker de også gerne til, at vinduerne er mere beskidte. Det samme gælder, hvis du ryger cigaretter eller lignende indendørs.

Få hjælp til at pudse vinduerne

Orker du ikke selv at stå for vinduespudsningen – hvis du f.eks. har rigtigt mange vinduer – eller mangler tiden og kræfterne til det, så er altid hjælp at hente. I de fleste byer er det som regel muligt at finde en eller flere dygtige vinduespudsere med mange års erfaring.

I Storkøbenhavn & Nordsjælland er HomeBob blandt de allerbedste. De pudser primært vinduer i huse, rækkehuse og lignende og giver garanti på det udførte arbejde. Der kan man få vinduespudsning på smarte faste aftaler, så vinduerne kan blive pudset løbende hele året – og helt uden binding.

Der findes selvfølgelig massevis af vinduespudsere, som hver gør tingene på deres måde. Nogle af dem kan give dig et tilbud ved at tage forbi dit hus og kigge på opgaven, mens flere og flere firmaer kører tingene digitalt, hvor du kan få en pris via deres hjemmeside ved at svare på nogle spørgsmål om dit hus og dine vinduer. Sidstnævnte er oftest hurtigst, da du ikke skal vente på (og måske betale ekstra for), at vinduespudseren finder tid i kalenderen og kan kigge forbi.

Der er masser af fordele ved at få en professionel til at stå for vinduespudsningen i dit hjem. Du slipper for alt bøvlet og vil altid være sikret et flot resultat. Så kan du læne dig tilbage og synet af rene vinduer og bruge tiden på andre og sjovere ting. Leg med ungerne i haven, tag familien med ud i naturen eller nyd roen på terrassen med et koldt glas rosé.

Vi håber du fandt denne guide nyttig – uanset om du kaster dig over opgaven selv – eller får hjælp fra professionelle.